Se undersider

Dagplejernes dag i Oddense den 11. maj 2022

Endelig spænder Corona ikke ben for at dagplejerne sammen med de mindste børn i børnehaven igen kan fejre Dagplejernes dag.
Mødestedet var Oddense Børneunivers – børnehaven. Barnevogne og trækvogn var pyntet med flag, balloner og blomster. Turen gennem Oddense gik først til Dagli`Brugsen. Her sang børnene for personalet. Derefter gik turen til Oddense Ældrecenter, hvor børnene også sang for beboerne og personalet. Oddense Ældrecenter havde juicebrikker samt figenstænger til alle børn. Det blev taget godt imod, da sulten og tørsten trængte sig på efter den lange gåtur.
Efter gåtur i både tørvejr og regnvejr endt vi alle i børnehaven. Her blev der leget, spist frokost og sovet til middag. Dagen sluttede med forældrekaffe i børnehaven for dagplejebørnene samt de mindste børn i børnehavens forældre.
En dejlig dag med mange små fortællinger fra dagens løb.

Dagplejerne har været så heldige at få sponsoreret forskelligt til dagen. Det vil vi gerne sige tusind tak for til Kontorhjælpen´s vandværksadministration har sponsoreret balloner, flag, rugbrød, leverpostej, agurk, saft samt juice. Greenlab Biogas har sponsoreret pålægskagemand. Dagli`Brugsen i Oddense har sponsoreret is. Ok-tanken i Kåstrup har sponsoreret kaffe og the. Adele, EDC samt Automester har sponsoreret kagemænd.