Gæsteplejen
Vi er en selvstyrende gruppe, der selv tilrettelægger arrangementer og fridage, og vi er løbende på relevante kurser, der opdaterer vores viden og styrker fagligheden. I disse perioder tilbydes jeres barn gæstepleje hos en kollega, der kender barnet godt via samvær på f.eks. legepladsen eller i Hallen og via besøg forinden.
Ved dagplejers sygdom tilbydes I også gæstepleje - da vil dagplejekontoret kontakte forældrene om situationen og meddele gæstepladsen.
Samarbejdet mellem dagplejerne prioriteres højt, så gæstedagplejen bliver en tryg variation i hverdagen. Barnet får en fast gæstedagplejer, men der kan være tidspunkter med f.eks. kurser, hvor vi anviser plads hos en anden kollega - det forløber oftest meget positivt, idet vi mødes jævnligt og på tværs, så både gæstedagplejeren, huset, haven og de andre børn er velkendte.