Se undersider

Oddense Otting Ungdoms- og Gymnastikforening (OOUGF)


OOUGF`s formål er, at samle egnens borgere om forskellige idrætsgrene og fritidsaktiviteter og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbedre kendskabet til disse idrætter og aktiviteter. Endvidere at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

Foreningen har ca. 550 aktivitetsmedlemmer, for hvem hovedaktiviteterne er håndbold, fodbold, gymnastik, fitness og badminton. Derudover tilbydes der aktiviteter indenfor petanque, tennis og floorball. Foreningen står også bag aktiviteter som byfest og banko.

Foreningen er et stærkt samlingssted for hele byen og dens opland, og har været det siden dens stiftelse i juni 1915.