Vinder af årets Frivillighedpris 2021 blev Niels Frandsen, som er en stor aktiv indenfor gymnastik i OOUGF

Niels Frandsen kommer fra og er bosat i Oddense med sin kone og 2 børn. Niels har i mange år været gymnastiktræner for byens springgymnaster. Niels hjælper altid gerne og træner flere hold hver sæson. I år har han været med til at starte et nyt hold. Bestyrelsen ønskede et hold for byens 60+ og Niels var straks klar til at hjælpe. Han er altid smilende og børnene er glade for ham. Niels træner som frivillig og udviser stor tålmodighed og overskud over for børnene.