Otting
Otting Sogn er et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). I 1800-tallet var Otting Sogn anneks til Oddense Sogn. Begge sogne hørte til Hindborg Herred i Viborg Amt. Oddense-Otting sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Spøttrup Kommune, som ved strukturreformen i 2007 indgik i Skive Kommune.
Navnet Otting, der synes at være en — ung — afledning af det gammeldanske mandsnavn Otti. Hussamlingen Otting Udmark er fra nutiden, efter udskiftningen. Indtil slutningen af 1800-tallet lå de fleste gårde i Otting langs byvejen, som gik fra markvejen hvor Nittrupvej 7a lå til Ottingvej 3.
Ved århundredeskiftet holdtes der i nogle år friskole i sognet. Denne holdt til i storstuen på nuværende Ottingvej 4.
Otting Kirke
Otting kirke er en hvidkalket rå kampestenskirke. Kor og skib er romansk. Det brede tårn er opført i senmiddelalderen. Nordgavlen prydes af enkle sengotiske højblændinger, sydgavlens blændinger er forsvundet efter en skalmuring. Våbenhuset er bygget omkring år 1800.
I koret er der indmuret en velbevaret romansk gravsten. På stenen ses et kors på en stiliseret høj. En tovsnoning er udhugget langs stenens kant. Tovsnoninger tolkes som beskyttende, da tovet er spundet om to reb, hvilket betyder dobbelt styrke.
Kirkens glatte romanske døbefont er delvist indmuret i triumfbuen. Dåbsfadet med bebudelsesmotivet er fra ca. 1575. De indgraverede våben og initialer har ikke kunnet bestemmes.
I tårnrummet hænger to sengotiske træfigurer. Den ene er et noget fragmenteret korbuekrucifiks. Den anden forestiller Johannes Døberen.
Altertavlen er udført i begyndelsen af 1600-tallet, men den er omdannet flere gange. Korsfæstelsen i storfeltet er fra omkring 1800. Et ældre alterbillede, af Jesus i Emmaus, er nu ophængt i tårnrummet.
Prædikestolens nuværende udseende med naive billeder af de fire evangelister stammer fra 1712, men dele af prædikestolen var nok på alder med altertavlens ældste dele.
Engang i 1940erne skænkede gårdejer Jacob Goul og hustru samt frøken Oline Nielsen de to store lysekroner, som hænger i kirken og som bærer disses navnetræk.
Mindestenen
Ved indgangen til kirken er rejst en mindesten for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Det fortælles, hvordan en passende stor sten blev fundet ved Gammelhede Strand i Krejbjerg, og 15 mand fra sognet forsøgte flere gange at få stenen hjem. Den 12 tons tunge sten var dog for stor en opgave for Otting sogn alene, og man måtte have hjælp fra folk i Oddense. Det tog 25 mand tre dage at få stenen læsset på en vogn med forspand af 14 heste og fragtet hjem til Otting. Yderligere 60 mand, som var kommet for at kigge på, blev sat til at skubbe vognen, når det kneb hestene at trække det tunge læs. Øverst på selve stenen stod præsten, Kragh-Møller, for at dirigere slagets gang.
Jeghøj
Fra Sognet Otting kendes 37 høje. En af de bevarede 3 høje er Jeghøj, beliggende i Sogneskellet Øst for Otting på Sallings højeste punkt (60 m). Navnets forled betyder „Rand, Kant“ og hentyder til bakkeskråningen, der fører op til det høje sted.
Man kan fra dens top så godt som se hele Salling; man ser mod syd langt ind i Hardsyssel, mod vest Thyholm, Jegindø og en del af Mors, mod nord toppen af Fur, mod øst fjorden øst for Salling og noget af Fjends. Generalstaben har sat et mærke på højen i 1872.
Nittrupvej 7
Huset er bygget i 1865 af skrædder Niels Josephsen Møller. I 1866 bliver han separeret fra sin kone Ane Katrine Madsen. De bliver skilt i 1869, og da overtager Ane Katrine huset. Ane Katrine lever af at væve og vaske for folk. 1880 kommer Ane Katrines datter hjem og føder en søn Martinius Kristian Theodor Nielsen. Han vokser op hos hende og hjælper med at tjene til føden. Som ung er Martinius arbejdsmand og gartner. Efter militærtjenesten kommer han hjem og slår sig ned som cykelhandler, fjerkræavler og gartner. I 1902køber barnebarnet Martinius huset af Ane Katrine for 400 kr., men hun har ret til at bo gratis hos ham til sin død. Martinius bliver gift med Bolette i 1904. Hun ernærer sig ved fransk vask og strygning og som syerske. I 1916 oprettes der telefoncentral med 10 abonnenter i huset. Ca. 1925 får Martinius en benzinstander sat op, og han begynder at sælge benzin. 1937 dør Bolette og døtrene må på skift være hjemme og passe centralen. Sønnen Åge kommer hjem for at hjælpe til i cykelværkstedet, for nu har Martinius også slået sig på handel med fjerkræ i stor stil. Åge bliver gift med Elly, og de bliver boende hos Martinius. Elly passer centralen og Åge cykelværkstedet og benzinstationen. De starter salg af daggamle kyllinger, får brødudsalg, og da bønderne får traktor, begynder de også at sælge traktorbenzin. Åge begynder også at reparere biler og traktorer. Rutebilen fra Skive afleverer Skive Folkeblad hver aften, så abonnenterne kan hente dagens avis samme dag. ”Centralen” bliver samlingssted for områdets børn, karle og unge piger. 1956 dør Åge pludselig af en blodprop, men Elly bliver boende hos Martinius og fortsætter med central, benzinstationer og salg af kyllinger og olie. 1956 køber Elly huset, og Martinius bliver boende til han dør i 1957. 1.februar 1957 overtager Elly centralen. Den bliver nedlagt 1.februar 1960. Nu har centralen 25 abonnenter. Ca. 1962 bliver benzinstationen nedlagt. 1966 sælger Elly huset.
Bækken Gedbæk
Bækken Gedbæk, der løber sydfra ud i Hjerk Nor, blev tidligere stavet Gjeddebæk – eller blot Gjedbæk.
Bækken Gjedbæk, der afvander den sydlige del af Otting sogn i nordvestlig retning og udmunder i Hjerk Nor nær ved Hummelgård og norets udløb i Limfjorden, hed i gamle dage Nørre Andrup Bæk eller Gjedbæk. Lokalt – på jysk, bliver bækken kaldt ”æ Gjæj” – eller Gjedden.
Bækken har i dens nærhed givet navn til bl.a. området Gjedeng.
Ved landboreformerne i slutningen af 1700tallet blev landbrugsjorden udskiftet, så dyrkningsfællesskabet kunne opgives. Hver ejendom fik sin part af de forskellige jordtyper. Langs et vandløb, var engen tidligere god for landmanden, både hvad angik høslet og afgræsning. Derfor ses på gamle matrikelkort engene opdelt i en masse små lodder, så alle fik et værdifuldt engstykke.
Man kan komme ned til Gjedbæk ved at følge vejen ned forbi Ottingvej 13.