Oddense – Fællesskabets by
Oddense vil gerne kendes som Fælleskabets by. Fællesskabet er en del af byens og omegnens DNA. Vi tror på, at fællesskaber er vigtige for alle. Fællesskaber vedligeholdes med handlinger, og man har gennem tiden skabt meget selv.
Oddense´s historie
Oddense Sogn (1931 ha) ligger i Hindborg Herred. I Sognet har været 106 Høje og Langhøje, et Vidnesbyrd om en rig Oldtidsbosættelse. Her kan nævnes Jeghøj i Otting, som er Sallings højeste punkt. Endvidere er der stadig Tinghøjen ved Hindborgvej, Løvenhøj på Næstildvej, Trehøje, som er navnet på et område i nordenden af Oddense by og Byhøje i Frammerslev ved Andrupvej.
Bynavnet Oddense menes at stamme fra ”Odins Ve” og have betydning som Odins helligdom eller offerplads. Offerpladsen kan meget vel have ligget samme sted, som Oddense Kirke ligger i dag, ligesom byen sandsynligvis er opstået dér, hvor fire veje mødes. Nærliggende vejnavne Odinsvej og Tingstedet, Tinghøjen og Tingager relaterer sig til byens opståen. Oddense Kirke kan spores tilbage til ca. 1100. Før kirken opførtes, kan der have ligget et kapel i nærheden af Tinghøjen på Hindborgvej. Da kirken i 1930 skulle restaureres leverede man fra Geertsens gård ”Grangaard” på Hindborgvej en sten med tilhugget kors, som blev indemuret i den tidligere sydindgang. Denne sten havde i mange år ligget i indgangen til fårestien på Grangaard.
Op til omkring år 1900 bestod Oddense af kirken, skolen, præstegården, gårde, mindre håndværkere og husmandssteder med spredt placering omkring de centrale veje Holmhuse/Strøget, Hindborgvej, Næstildvej, Andrupvej og Vesterled. Det var et traditionelt landsbysamfund, med landbruget som det primære erhverv. I midten af 1700-tallet får byen sin første skole og midt i 1800- tallet en lille højskole, der fungerede som en videreuddannelse af de dygtigste elever efter landsbyskolen inden eventuel boglig uddannelse. Senere blev højskolen i stedet anvendt til landbrugsskole inden lukning i starten af 1900-tallet.
I løbet af 1900-tallet gik det tilbage for mange af de mindre håndværksvirksomheder, men i stedet var der fremgang i møbelindustrien i hele Salling, og egnens første møbelfabrik blev etableret i Oddense. Dette var medvirkende til et øget boligbehov og bebyggelser af mindre arbejderboliger fx ved Aagesvej og Østerled. I 1950’erne kom den første boligudstykning til parcelhuse ved Louisevej og Hanghøjvej. Sideløbende med en udvikling i virksomheder, udviklede Oddense sig til en beboelsesby med to store vifteformede parcelhusområder nord og syd for den centrale by. Særligt i 1970’erne foregik den største tilvækst, og det nordlige parcelhusområde Charlottevej – Helenevej – Margrethevej blev fuldt udbygget.
Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Oddense en del af Skive kommune.
Kirken
Oddense Kirke har romansk kor og skib i granitkvadre på sokkel. Skibet har senmiddelalderlige stjernehvælv. Det sengotiske vesttårn er opført i munkesten over genanvendte granitkvadre. Det oprindelige hvælv i tårnrummet er ommuret i 1871. På skibets sydside er et sengotisk våbenhus i munkesten. Kirken havde tidligere et middelalderligt sakristi på korets nordside.
Inde i kirken ses kalkmalerier. Malerierne er placeret i kor, hovedskib og tårn. Malerierne er dateret til 1480-1560 (1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af Torumværkstedet (o. 1530-1560) og et ukendt værksted.
På sydsiden af kirken, kan man se to smukke karmsten, som er vandret indmuret. Disse to karmsten har sandsynligvis tidligere fungeret som sidestøtter til en præstedør. Det ejendommelige ved disse sten er, at de med deres bløde hulninger virker som træskskæringer omsat til sten. Den meget specielle og forfinede stenbehandling virker som en erindring om den tid, hvor kirkens udsmykninger blev skåret i træ. Vi kan derfor betragte dem som et af de meget sjældne overgangsled mellem den gamle trækirke og dens afløser, stenkirken.
Fra 1777 – 1781 var der ved Oddense kirke en præst ved navn Frants Skow. Han var af herremandsslægt og ejede selv kirken. Da han senere blev forflyttet til Nysted på Lolland, besluttede beboerne i Oddense, at de selv ville eje deres kirke, og tre gårdmænd rejste til Nysted og købte kirken af Frants Skow.
- maj stenen
Kort tid efter 2. verdenskrig blev man i Oddense Otting enige om at rejse en sten til minde om Danmarks befrielse. Der var enighed om at stenen skulle placeres på en plads sydvest for kirkegårdsdiget ved vejkrydset overfor forsamlingshuset og skolen. Man fandt en velegnet sten i Krejbjerg Hede, nord for Ginnerup plantage. Stenen har inskriptionen:
- maj 1945
End er de en Gud foroven,
Som råder for Danmarks sag.
Skolen
Den første skole blev grundlagt i 1741. I 1739 udstedte kongen en forordning om skolerne på landet. Der skulle bygges skolehuse og degneboliger inden udløbet af 1741.
Nytårsdag 1741 påbegyndtes undervisningen i sognene Oddense og Ottings fælles skole - et 4 fags hus beliggende øst for kirken.
I 1814 får Danmark sin første egentlige skolelov, hvori der står, at alle børn skal have undervisning.
I Oddense opføres en større skolebygning syd for kirken. Beskrivelsen af bygningen lyder: 11 fag bolig, 4 fag skolestue, 13 fag udhus og 2 fag ovn. Med vore øjne kan det se mærkeligt ud, at udhuset er størst. Det skyldes, at degnen ikke blot var underviser, men også bonde. En del af lønnen kom fra jordloddet, der hørte med til embedet - “Degnemarken”, hvor nu Ørnbøllsvej og Salmonsensvej ligger. Vejene er opkaldt efter 2 tidligere lærere i Oddense.
Denne bygning bliver også for trang. I 1864 opføres en ny og større bygning syd for Næstildvej, der hvor Ældrecentret ligger i dag. Her var der undervisning til 1919. Bygningen blev revet ned i 2005.
I 1883 opføres en bygning med skolestue og lejlighed til en andenlærer, så nu er der 2 lærere ved Oddense Skole - i hver sin bygning. Den nye bygning kom til at ligge vest for amtsvejen.
I begyndelsen af dette århundrede dukker tanken om en hel ny skole op, og da man i 1917 får lov til at sælge fattiggården i Næstild, har man et ret stort beløb til rådighed til skolebyggeri. Den ny skole og lærerbolig bliver også placeret vest for amtsvejen. Skolens nuværende placering.
I 1937 får Danmark en ny skolelov, der først og fremmest går ud på at ligestille undervisningsmulighederne i byen og på landet. I foråret 1941 kom man i gang med byggeriet af gymnastiksal, omklædningsrum, brusebad, sløjdsal og skolekøkken. I 1958 blev der bygget et par lokaler på hovedfløjen, og i 1965 blev der købt en træbarak (fjernet 1999) med 2 undervisningslokaler.
I begyndelsen af halvfjerdserne blev der bygget en del parcelhuse i Oddense. Børnetallet steg kraftigt, og i 1976 gik man i gang med en tilbygning, der omfattede 4 normalklasser, et naturfagslokale og et formningslokale samt fællesrum med bibliotek.
I 1983 blev der bygget hal, og året efter blev gymnastiksalen indrettet til fritidsordning. Denne opremsning af byggearbejder er kun en lille del af skolens historie. Men da en stor del af bygningerne stadig står, kan man få nogle historiske holdepunkter.
I dag hedder skolen Oddense Børneunivers, og rummer børnehave, fritidsordning og undervisning af elever fra 0. -6. klasse.
Skolens tidligere logo, de to ravne
I 1982 tegnede tidligere brugsuddeler Egon Christensen, skolens logo. Med navnet Oddense var det naturligt at hente motivet fra den nordiske mytologi. Odins to ravne Hugin og Munin fløj hver dag ud i verden for at se, hvad der skete. Om aftenen satte de sig på Odins skuldre og berettede, hvad de havde set og hørt.
Højskolen
I sommeren 1851 opretter Bertel Dalgaard, Krejbjerg en højskole, som har til huse i den søndre del af østlængen på hans gård Nørgård i Krejbjerg. Eleverne skulle bo på egnens gårde.
Da pladsen på gården blev for trang, blev der i foråret 1855 købt et stykke jord i Oddense, og den nye højskole blev bygget med et forhus til lærerne, 2 skolestuer og enkelte elevværelser. Et baghus til tørverum m.m.
I 1890 overgik skolen fra at være Højskole til at blive Landbrugsskole. I 1908 blev skolen nedlagt, og bygningerne blev solgt.
På Højskolevej kan man se den gamle højskole/landbrugsskole, som i dag er privat bolig.
Træmuseet
På Strøget 16A ligger Træmuseet i de tidligere OD møblers lokaler.
Initiativet til museet blev taget i 1994, da man dannede støtteforeningen for museet.
Museets rammer "lugter meget af træ", idet det oprindeligt husede et snedkeri grundlagt i 1933 af Åge Christensen som startede tømrerforretning på stedet, senere også møbler.
I 1957 tegnede Erik Buk en bestseller stol som blev produceret indtil 1993 under navnet OD møbler. Denne stol blev meget populær og der blev produceret ?? stole.
I 1994 tog en kreds af tidligere ansatte i træindustrien og stifter af OD møbler Aage Christensens søn Sven Christensen initiativ til dannelsen af en forening til bevarelse af værktøjer og maskiner, som har været anvendt i erhvervet siden anden halvdel af 18hundrede tallet. Med støtte fra Spøttrup kommune lykkedes det i 1997 at etablere museet som en selvejende institution, hvis hovedformål skulle være at indsamle og restaurere gamle værktøjer og maskiner. Ligeledes ville man med indsamling af mødereferater, protokoller og regnskaber søge at belyse den organisatoriske og faglige udvikling indenfor erhvervet.
Da museet er det eneste af sin art i landet har det en betydelig opgave i at illustrere udviklingen i den danske træindustri. I tilslutning til udstillingslokalerne har museet et værksted hvor der foretages restaurering af indkomne effekter. Dette værksted er ligeledes åben for publikum, som her kan se hvorledes de gamle værktøjer og maskiner blev anvendt.
Træmuseet er mødested for kreative håndværk. Der bliver afholdt kurser i trædrejning og intarsiaarbejde. Der er indrettet en vævestue med opstillede væve, som kan benyttes af interesserede, og derudover mødes områdets kreative sjæle og strikker eller hækler m.m.
Træskulpturerne
Forskellige steder i Oddense er der placeret diverse træskulpturer. Disse er fremstillet på træsymposiet arrangeret af Træmuseet i 2018. Skulpturerne forestiller figurer fra Den Nordiske Mytologi.
Der kommer QR- koder på figurerne, så man kan læse om de forskellige skulpturer.
OddenseHus
I 1983 blev den selvejende institution Oddense Hallen opført. Hallen blev opført med faciliteter til idrætsbrug for såvel idrætsforening som skole.
Blandt landsbyens borgere indsamledes således på kort tid ca. 1,1 mio. kr. Hallen blev opført hen over sommeren 1983 og kostede dengang ca. 2 mio. kr. inkl. Inventar, redskaber, cafeteriakøkken mm.
Restfinansieringen bestod dels af enkelte mindre sponsorater samt optagelse af realkreditlån.
I 2002 blev der grundet pladsmangel etableret mødelokaler og opvarmningsrum, samtidig med at cafeteriet blev ombygget. Disse ombygninger blev finansieret af hallens egne midler
I 2015 ændrede Hallen status og kom til at hedde OddenseHus.
Oddense Hallen var en ældre typisk sportshal, tidens behov var ændret, samtidig var byens forsamlingshus nedslidt.
Igen gik borgerne sammen, målet var at etablere en moderne hal og et kulturhus, ved hallen. Der blev igen indsamlet godt 1 mio. kr. ved lokale borgere og virksomheder.
Med midler fra Skive Kommune og Fonde lykkedes det gældfrit at få etableret OddenseHus.
Det kostede knap 10 millioner af opføre og står i dag som en moderne hal og kulturhus.
I forbindelse med byfornyelsen, som afsluttes i efteråret 2023 er der etableret forskellige nye tiltag. Der er bl.a. etableret padelbane, ny multibane, ny petanquebane, og der er bygget et megamøbel på området ved Skolen og Hallen.
Kilder:
Trap Danmark
Husted: Oddense Højskoles historie.
Landsbyskole i 250 år
Aksel Pedersens beskrivelse af Oddense
Træmuseets hjemmeside
OddenseHus´ hjemmeside
Margrethe Christensen