Posefest er en årlig begivenhed i Oddense, som finder sted hvert år den sidste lørdag i januar måned.
Konceptet er udbredt i det vestjyske og er også kendt under navnet running diner.
Det går ud på at skabe kontakt mellem folk der normalt ikke møder hinanden, så sammenholdet i byen øges og man lærer nye folk at kende.
Der vælges fra år til år nogle arrangører, typisk to par, som sørger for alt det praktiske i forbindelse med arrangementet. De har god hjælp af den drejebog der ligger til formålet.
Ud over arrangørerne så skal der bruges en masse værter. Har man lyst til at være vært så melder man det ind til arrangørerne eller melder sig på listen til årets posefest.
Hvem der bliver værter er op til arrangørerne. Værterne skal helst være fordelt ud over hele byen og oplandet.
Hver vært skal invitere 4 par gæster, som skal komme til dem til forret. (Nogle af disse par kan dog være tildelt på forhånd, da værter fra året før, arrangører og tilflyttere er garanteret en plads)
Efter forretten sendes de 4 par videre til et nyt hjem til hovedretten, og derefter til et nyt sted til desserten.
Alt dette er lagt ind i et Excel skema for at sikre at man ikke møder de samme mere end én gang.
For at komme fra det ene sted til det andet, så går man rundt, men skal man udenfor byskiltet, så er det værternes ansvar at hente ved kirken.
Der er 15 min fra man går fra et sted, til man skal være det næste sted.
Man er ca 1½ til 2 timer hvert sted.
Når alle er spist af, mødes man i OddenseHus til hygge, dans drinks.