Nyfødte

I fællesskabets by vil vi gerne fejre når der bliver født nye borgere til fællesskabet.

Mange byer benytter sig af at sætte storke op , men vi gør det  ved at plante et æbletræ, hver gang der bliver født et barn i Oddense-Otting sogne.
Æbletræet bliver plantet i en potte, så det let kan tages op igen.
Træerne bliver udsmykket med lyserøde eller lyseblå sløjfer og et lille træmærkat med byens logo og barnets navn og fødselsdato. Således kan borgere og andre der kører igennem byen følge med i antallet af nyfødte.  

Når året er omme graves træet og potten op og familien får det lille træ til minde om barnets fødsel og med håb om, at de vil passe og pleje træet, så både barn og træ vokser godt op  og bliver stort.

Efter træet er blevet afleveret kommer mærkatet med navn og byens logo op at hænge på byens træ, så man hele tiden kan følge med i, hvor mange børn der i alt er i Oddense

Venter du selv barn eller måske har du netop født et barn, så kontakt gerne fællesskabets by på nedenstående link, så vi er sikre på at være informeret.

Kontakt | Fællesskabets By (faellesskabetsby.dk)